Henrik Ibsens skrifter

Hjertelig Takk for dit venlige Brev, og ligesaa paa Forhaand for al ​din biografiske Møje!

Den forlangte ​Afbildning af min Snude medfølger. Jeg ved ikke om Du gjenkjender mig fra ​min skjæggede Periode. Man paastaar her, og jeg tror det selv, at Billedet er godt truffet.

Forhaabentlig har Du nu modtaget et Exemplar af «De unges Forbund», som jeg herved giver Dig ​Hals og Haand over og beder Dig ​tage Dig af paa bedste Maade.

​Honorar kan jeg jo ikke gjøre Regning paa; derpaa er jeg forberedt; og det er mig jo heldigvis heller ikke det vigtigste.

Som Du ser, er Stykket et jævnt Lystspil, intet andet. Maaske vil nogle i Norge sige at jeg har ​skildret bestemte Personer

Faksimile

og Forholde. Dette er imidlertid urigtigt; jeg har derimod benyttet Model, og det er nødvendigt ligesaavel for Lystspilforfatteren, som for Maleren og Billedhuggeren.

Jeg synes at Stykket maa kunne passe i Sverig ogsaa, det vil sige, i Virkeligheden; hvorvidt det ogsaa passer for Scenen dersteds, det maa Du afgjøre. Det er ialfald lett spillet, kræver intet Udstyr, blot et ​Honorar till Oversætteren, – og derfor, kjære gamle Ven, tag Dig af al Magt af Sagen og faa Stykket oppført.

Lykkes dette, saa tænker jeg at ​komme opp till Stokholm; men dermed har det jo Tid endnu. Lad mig høre fra Dig, saasnart Du kan. Sig mig din Mening om Stykket. ​I Boghandelen kommer det ikke før till Høsten.

En hjertelig Hilsen fra os till eder alle! Lev dermed vel saalænge; naar man har saa meget af alle Slags at meddele hinanden, som vi, kan der ikke blive Tale om lange Breve; det faar altsammen ligge till vi træffes.